SÆLG LODSEDLER OG STØT DFS

- OG TJEN PENGE TIL JERES LOKALE ARBEJDE

Ikke blot klubber og enkeltpersoner, men også fx skoleklasser og bibelcamping kan sælge lodsedler. I kan beholde 10 kr. pr. solgt lod eller vælge at lade alle 25 kr. tilfalde DFS. Uanset hvad, er vi meget taknemmelige for hjælpen! Salget har i mange år betalt mere end en årsløn til en konsulent - foruden alt det, der går til klubberne.

Organisér salget

 

Involver børnene

  • Fortæl børnene, hvad pengene går til. 15 kr. til DFS, 10 kr. til klubben - eller hvordan I vælger det.
  • Snak med børnene, om der er noget, de ønsker sig at samle penge ind til – en ting, en tur, en fest osv.
  • Fortæl børnene, at de er med til at gøre en forskel!

 

Organisér salget

  • Start samlet med fx kakao og boller.
  • Tag ud og kig til dem undervejs – giv opmuntring.
  • Planlæg, hvem der sælger på hvilke veje i byen. Lav gerne ruter.

 

Fortæl om salget

  • Skriv fx i kirkeblad og ugeavis, hvornår der sælges, og opfordr til at ta' godt imod dem.
  • Send mail rundt i forældregruppen, til adresselisten tilknyttet missionshuset, skriv på byens Facebook-side osv.
  • Tænk på, at mange gerne vil støtte Søndagsskolerne, bl.a. fordi mange selv har gode minder - de skal bare spørges!

 

Brug chancen og gør jer synlige

  • At sælge lodsedler er en god måde at gøre opmærksom på, hvis I har nogle aktiviteter som er åbne for alle børn.
  • Har I et klubprogram eller et event umiddelbart efter lodseddelsalget, så er det en god idé at tage indbydelser med rundt på ruten.

At sælge lodsedler er sjovt, og endnu sjovere, hvis der er gode ting der motiverer

 

    Konkurrencer motiverer

    1. Er der et barn, der sælger mange lodsedler, så er mulighed for at vinde supersælgerkonkurrencen. Se i den orange dropdown nedenfor på siden.
    2. Se også klub-/klassekonkurrencen samme sted.
    3. Gør det til en udfordring at sælge. Aftal evt. på et børnerådsmøde, hvad klubbens indtægter fra salget skal gå til. Måske kunne I udlodde en gevinst til den, der sælger flest? I kunne også have en gave til alle, som har solgt fx 50 lodsedler.
    4. Lad festen blive større, alt efter hvor mange I sælger. Fortæl, at sælger I 50, så deler I en pizza, sælger I 100, så tager I alle til McDonald's osv. (I kan nemlig beholde 1.000 kr. pr. 100 solgte lodsedler).
    5. Hvis I sælger på camping, så hold en fest til sidst. "Hvor stor den bliver, afhænger af, hvor godt vi sælger!"

     

    Giv til det enkelte barn

    1. Lad foreningen tjen penge til at nogle, der ikke har råd til at komme på lejr, kan få komme med på lejr. Lad pengene stå i en pulje hos jer, som mindre bemidlede forældre kan søge.
    2. På camping eller på en varm dag: Sig, at for hver pose med 20 lodder, et barn får solgt, så får barnet en billet til en is.

     

    Lad en sponsor fordoble beløbet

    1. Find en et lokalt firma til at være sponsor, som fordobler det, I samler ind til DFS. Det var også med til at motivere børnene i Jannies klub, som du kan læse nedenfor.

    Dørsalg

    • Start ud med en dag sammen - gerne en dag i programmet, hvor I sælger lodsedler.
    • Aftal betaling via en leders MobilePay-nummer (eller kontant i en bøtte el.lign.).
    • Hav en lille salgstale klar, fx:
      Hej! Vi kommer fra [børneklubben] her i byen. Vil du købe lodsedler? De koster 25 kr. pr. stk., så det er 4 for 100 - og der er gode gevinster!
    • Sig tak! Hvis folk køber, så husk at sige Tak for din støtte. Hav en god dag! Hvis de ikke ønsker det, så sig Det er også ok. Hav en god dag!
    • Børn under 18
      • Salg til naboer, venner og bekendte er altid ok, uanset alder.
      • Børn under 11 år skal være under ansvar af en voksen (min. 18 år).
      • Børn bør altid gå sammen to og to.
      • Børn under 13 år kan ikke få udbetalt de 10 kr. pr. lodseddel - de skal gå til foreningen/skolen.

    Telefonsalg

    • Ring rundt og sælg lodderne pr. telefon, få en snak og aflever så lodderne i postkasserne.
    • Se ovenfor for en lille salgstale.

     

    Facebook og mail

    • I kan sende private beskeder fra Facebook-konti/sms/mail, og derefter aftale, hvordan dem, der sender penge (nemmest via din MobilePay), skal modtage lodderne.
    • Sådan kunne en mail lyde, som I sender rundt til alle på jeres lokale adresseliste: Søndagsskolerne gør et vigtigt arbejde blandt børn i Danmark. Vi har brug for hjælp til at få solgt lodsedler, så flere kan høre om Jesus. Vil du købe 4, 10 eller flere?
      Du støtter [skriv jeres lokale projekt/klub] med 10 kr. pr. lodseddel - og der er flotte præmier på spil.
      Hver lodseddel koster 25 kr. Overfør via MobilePay [skriv dit eget nummer].
      På forhånd tak for støtten til Søndagsskolerne, der arbejder for at give det største til de mindste!

     

    Lodsedler som præmie eller investering

    • Evt. tiloversblevne lodsedler kan I overveje at købe til jer selv (som præmier fx) som en gave og en investering i fremtidens kirke.
    • Køb evt. nogen af dem som en alternativ gave og læg 1 eller 2 lodsedler i en lille goodiebag til alle i klubben/klassen/samfundet/alle børnefamilierne, I har kontakt til + en lille hilsen fra jer. Det vil vække begejstring - og tænk, hvis der var nogle, der vandt!

     

    God fornøjelse med salget!

    Der er gavekort til de ekstra ihærdige!

    Supersælgerkonkurrencen

    • Det barn, der har solgt flest skrabelodder, får et gavekort på 1.000 kr.
    • Det barn, der har solgt næstflest, får et gavekort på 500 kr.
    • Alle yderligere børn, der har solgt min. 50 lodsedler, deltager i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. (Hvis børn går to og to, kan begge være med i konkurrencen, hvis de sælger min. 100 lodsedler i alt).

    Gavekortene kan bruges i Salling Group (dvs. Netto, Føtex, Bilka, BR, Carls' Jr. og Starbucks).

    Klub-/klassekonkurrencen

    • Sælg min. 100 lodsedler og deltag i lodtrækningen om 1.000 kr. til jeres klub/klasse.
    • Vi udtrækker tre heldige klubber/klasser som vindere.

     


     

    Thea, David, Amanda og Viola: Fire seje supersælgere 2023

    Thea fra Hedensted solgte 173 lodsedler - vildt sejt! Thea har fået et gavekort til Dansk Supermarked (Bilka, Føtex eller Netto) på 1.000 kr.

    David fra VejleAmanda fra Brande og Viola fra Løsning har hver især fået et gavekort til Dansk Supermarked (Bilka, Føtex eller Netto) på 500 kr.

    Tillykke til jer supersælgere - og tak for den flotte indsats!

     

    Vinderne i klubkonkurrencen 2023

    Tre klubber, der sælger mindst 100 lodsedler, er med i klubkonkurrencens lodtrækningspulje.

    Nr. Løgum juniorklub, Krudttønden (Juniorklub i Aulum) og Fredagsklubben Vesterø (Læsø) har alle vundet 1.000,- kr. til en spændende dag i klubben.

    Tillykke til jer superklubber - det er rigtigt godt gået!

    Vælg, om I vil beholde 10 kr.

    • Du kan vælge, om I som klub (eller skole, bibelcamping etc.) beholder 10 kr. pr. solgt lodseddel. Det er en god måde at tjene penge til foreningen på!
    • Du kan også som privatperson sælge, og selv beholde 10 kr. pr lodseddel (i så fald skal du være fyldt 13 år og være indforstået med at opgive det til Skat).
    • Hvis I beholder 10 kr. pr. lod, så er det vigtigt, at I kun overfører 15 kr. pr. lod, når I afregner til sidst, samt noterer: Beholder 10 kr. pr. lod.
    • I kan også vælge, at alle 25 kr. skal tilfalde DFS og Danmarks børn.

    Vigtige datoer

    • Lodsedlen må sælges i perioden 7. juni til 31. oktober 2024.
    • Vi trykker lodsedlerne i god tid inden salgsperiodens start, så I kan modtage dem inden perioden begynder.
    • Evt. ikke solgte lodder returneres senest 31. oktober.
    • Afregning skal ske inden 6. november.

     

    Afregning

    • Du afregner ved at indbetale på konto 7170 - 2257453.
    • Noter Lodsedler i meddelelsesfeltet (og noter gerne, hvis det kan stå der: Hele beløbet til DFS eller: Beholder selv 10 kr.)

    Bestil lodsedler

    Ved at sende bestillingen er du indforstået med, at du efterfølgende skal afregne for lodsedlerne. Se datoer og afregning længere oppe.

    Tak for hjælpen og rigtig god fornøjelse med lodseddelsalget!


    Jeg husker tilbage på lodseddelsalg med et stort smil på læben. Jeg mødte så mange søde mennesker, som enten selv havde gået i søndagsskole, eller kendte nogen som havde.

    Jannie B. Danielsen

    - Jeg husker tilbage på lodseddelsalg med et stort smil på læben. Jeg mødte så mange søde mennesker, som enten selv havde gået i Søndagsskole, eller kendte nogen som havde.

    Det siger Jannie Brødsgaard Danielsen, der i dag er konsulent i trekantsområdet.

    Hun fortæller, at det plejede at være på programmet en aften hvert år, dengang hun som barn gik i klub.

    Skulle øve sig på hilsen

    - Vi blev delt op til forskellige områder i byen. Vi gik to og to sammen. Lederne gik med rundt og hjalp, hvis vi havde brug for hjælp.  Vi fik en seddel med en tekst, som vi skulle sige, når vi solgte lodsedler: "Hej! Jeg kommer fra Danmarks Folkekirkelige Søndagskoler. Vil du købe en lodseddel?". Vi skulle selvfølgelig øve os på den hilsen, så vi ikke bare læste op. Vi fik at vide, at det var meget vigtigt at være høflig, både ved et ja og ved et nej. Det var sjovt og skubbede mig på en god måde ud til menneskene i min by.

    Lederne fulgte løbende op

    Udover en fællesaften med salg af lodsedler, så gjorde lederne meget ud af lodseddelsalget. På de følgende klubaftener var der afsat lidt tid til, at børnene kunne få flere lodsedler, hvis nogle havde solgt alle deres.

    - Vi fik forskellige veje i byen, hvor vi måtte sælge (så vi ikke var flere, der kom de samme steder). Man blev altså spurgt om, om man kunne tage en vej mere, og man kunne ikke bare få fire veje, hvis man ikke fik solgt alle steder, for så tog man jo et sted, som en anden kunne have fået.

    Sponsor fordoblede beløbet

    Lederne i klubben havde sørget for, at der nogle år var en sponsor, som fordoblede det vi samlede ind til DFS. Det var også med til at motivere børnene.

    - Vi måtte selvfølgelig altid sælge til familie og venner, men vi solgte nærmest alle vores fra dør til dør. Jeg husker, at langt de fleste meget gerne ville støtte Søndagsskolerne.

     


     

    Kontakt mig og få flere idéer ...

    Jannie brænder stadig for lodsedler. Hun kan bruges til sparring og idéer omkring lodseddelsalg. Så kontakt hende gerne - se jannie.soendagsskoler.dk

    - Juniorerne har nydt at sælge lodsedler!

     

    Det fortæller Tina Wibo Bräuner, der er leder i fra Aakirkeby Juniorklub Måneskin.

    - Vi satte det faktisk på som en klubaften her i september. Da vi kom til aftenen troede jeg faktisk ikke, de ville være med til at sælge, for de har solgt utrolig mange før denne dag. Men jo, de var utrolig begejstrede og ville gerne!

    Klubben delte sig i to grupper, to juniorer og en leder i hver gruppe.

     

    Manden købte fire - og gav dem tilbage ...

    En sjov oplevelse fra denne aften var, at en af grupperne kom et sted for at sælge. En mand ville gerne købe fire lodsedler. Han bad en af juniorerne om at vælge. "Nej, det vil jeg ikke ..." sagde hun. "Jo," vedholdt han, "du skal vælge - og så må I få dem!"

    Hun sagde igen: "Nej, jeg vil ikke vælge," og så sagde jeg som leder, at det var ok, hun bare valgte fire. Det gjorde hun og rakte dem til manden. "Nej, dem må I to dele," sagde han og pegede på de to juniorer.

    Wow, tænkte vi. Vi takkede for støtten til DFS og sagde, at det han lige havde gjort, havde vi aldrig oplevet før. "Nej, men nu har I så prøvet det," sagde han og grinede.

     

    Hvad hvis vi vinder?!

    De to juniorer gik så og drøftede, hvad de skulle gøre. Skulle de dele med de to andre - og hvad hvis de vandt, skulle de så gå tilbage til manden og give dem tilbage?

    Der viste sig at der var fire stk. "Ingen gevinst, men TAK for din støtte". Men juniorerne syntes, det var en sød handling af manden.

     

    Du har vundet!

    Vi skulle tilbage til klubben og have andagt og kage. Der var 10 lodsedler tilbage, og dem skulle en juniorer og jeg sælge næste dag. Da vi skulle afslutte vores halve times salgstur havde vi fire tilbage. Så ringer vi til min mand og spørger, om han vil købe en lodseddel. Han vil købe to, men det endte med de fire, der var tilbage, for så skulle vi ikke sælge flere dage.

    Min mand og jeg skraber en hver, og vores datter får to. Da hun skraber den allersidste lodseddel siger hun: "Du har vundet! Et gavekort på 2.500 kr. til Jesperhus!"

    Vi mand og jeg ler lidt. "Jamen, det står der, må hun bekræfte over for os én gang til". Og ganske rigtigt, der var et gavekort! Det er lidt sjovt, at når vi har haft 450 lodsedler gennem vores hænder, at den sidste vi får solgt er med så stor en gevinst.

     

    Endnu en gevinst

    Vi kender til endnu en, der har vundet i år gennem vores lodsedler, dog var gevinsten mere beskedent 250 kr. Hende der vandt, kendte junioren og hendes mor, der solgte sammen, godt.

    Damen sagde: "Jeg vil gerne købe to" og rakte en 100-kroneseddel frem mod junioren. Junioren rakte to lodsedler frem, men juniorens mor havde ikke hørt damens svar om antal, og sagde derfor: "Så skal du jo have to mere" med et smil på læben. "Jo, det kan jeg da godt" sagde damen, og tog imod to mere - og så vandt hun!

    Børneklubben Superfrø i Timring var så heldige at vinde i klub-konkurrencen

     

    Pengene blev brugt på at leje en hel svømmehal i en time.

    - Vi var med blandt de klubber, der blev trukket lod imellem, fordi børnene havde været så flittige, at de havde solgt over 100 lodsedler, fortæller Anders Carl Jensen, der er leder i klubben.

    - Der var gået lang tid, uden at vi havde forkælet børnene med et særligt arrangement. Men nu skulle det være! Det var en stor succes, hvor både børn og voksne hyggede sig i vandet.

    Klubben valgte, at forældre og søskende også blev inviteret med. Så var der flere, som kunne have glæde af præmien. I alt var de ca. 50 afsted.

     

    Hvert år vinder tre klubber, der sælger mindst 100 lodsedler, 1.000 kr.